Format:
DVD fra 2006
Filmlængde 1 time 20 minutter
Synopsis:
Over hækken (Over the Hedge) er fantastisk fortælling om den
skurkagtige tyv RJ, der igennem ensomme trængsler finder ud
af, hvor meget venskab betyder. Som man kan tolke ud fra
filmens titel, så handler denne om, at vores helte skal over
på den anden side af hækken. Og deres gøremål er bøde
snedigt, men også nødvendigt da det drejer sig om
overlevelse for de små venner via menneske mad. RJ overtaler
hans nyvundne venner om at hjælpe ham med at stjæle mad, så
de har til vinteren, hvor dyrene går i hi. RJ har dog en
gemt dagsorden og dette sætter de små venners forhold på en
stor prøvelse. Filmen er både sjov og intens, og moralen er
i al simpelhed, at man altid skal være ærlig overfor sine
venner og behandle dem pænt.
Billede:
Filmen er set på DVD, så billedformater er ikke lige så
skarpt som på Blu ray. Men man må sige at DreamWorks med DVD
teknologien alligevel har skabt en film, der både er teknisk
flot, men også dyb i dens univers. Så alt i alt et rigtig
flot billede på Over Hækken taget i betragtning af, at
filmen er set på DVD.
Lyden:
Filmen kommer med lydsporet Dansk og Engelsk i Dolby Digital
5.1, som gør at man med det rette AV udstyr bliver en del af
filmens unikke univers. Både det danske og engelske lydspor
gør det rigtig godt, men hvis man skal have den fulde glæde
af filmen, så anbefaler vi helt sikkert at denne ses på
Engelsk med eventuelle danske undertekster.
Konklusion:
Filmen er både spændende og sød på samme tid, og har igennem
de sidste år haft en helt speciel plads i mit hjerte. Over
Hækken kan ses igen og igen uden, at den taber på hverken
spænding eller intensitet. Filmen skal ses, hvis man er til
søde små dyr i et godt animeret tegnefilmsunivers.